LKB-Gistrup
Nyheder
blank

Stævner

Opdateret 21/8-2011

Alle vores ungdomsspillere tilbydes deltagelse i stævner.

Vi har udvalgt nogle stævner, som ikke er placeret alt for langt væk. Men hvis du ønsker at deltage i andre stævner, kan du ringe/maile til ungdomsformanden og han/hun vil så sørge for at du bliver tilmeldt.

Klubben betaler en del af tilmeldingsgebyret. Du skal selv betale kr. 150,- pr. stævne for de første 3 stævner. Øvrige stævner koster kr. 200,- pr. stævne. Alle stævner med overnatning har en specielpris – som er anført ud for stævnet. Det samlede deltagergebyr bliver opkrævet ved sæsonens afslutning (efterår/forår).

Forældre/spillere skal selv sørge for transport og at overholde tidsplaner mm. Ofte vil der være en fra klubben tilstede ved stævnet (træner, holdleder eller bestyrelsesmedlem). Disse vil så fungere som klubbens repræsentant. Men i enkelte tilfælde må forældre selv sørge for dette.

Tilmelding sker via BadmintonPeople, se instuktion her. Når du har tilmeldt dig et stævne, forventer vi, at du deltager.

Skulle du blive forhindret på selve stævnedagen (sygdom mm.), skal du hurtigst muligt melde afbud til den stævneansvarlige, som du finder i dit program. Hvis du framelder for sent og uden gyldig grund, vil du blive opkrævet det fulde tilmeldingsgebyr for stævnet.

Skulle du ved en fejl få sendt en forkert tilmelding – eller fortryde din tilmelding, så kontakt LKB's stævneansvarlige (se på side Badminton | organisation) med det samme.

Når vi modtager program/spilleplan for stævnet, bliver det fremsendt til din mail og kan også ses på den arrangerende klubs hjemmeside 1-2 uger før stævnestart. Du er selv ansvarlig for at hente programmet.

Kommer der flere stævnetilbud i løbet af sæsonen, vil de kunne ses løbende på hjemmesiden – så kig forbi i løbet af sæsonen.

Stævne listerne kan ses her:

U-11
U-13
U-15
U-17
U-19

 

blank