Udskriv siden

Mikrofodbold U-6 til U-9 Drenge & Piger

    

 

<>Og leg skal være sjovt!
Børnefodbolden er barnets første møde med organiseret fodbold. Organiseret i den form at man har trøjer og spiller på baner. Men husk at dette skal være leg - ikke blodig alvor. Det sidstnævnte møder man tidsnok. Og det første indtryk betyder meget for lysten - ja, måske alt. Lad børnene have det sjovt, lad dem lege - og lad resultatet være underordnet. Det vigtigste resultat, du kan få, er tilfredse børn, som får lov til at udfolde sig i en positiv leg med sine venner. Det vigtigste for små spillere er, at være sammen med venner!

I gamle dage mødte man sine venner på gaden og andre fristeder. Her legede man - og her spillede man fodbold. Derfor er det vigtigt at huske, at også i dag søger børnene først og fremmest til fodbolden for at være sammen med sine venner. Det er dette sammenhold, som vi skal fremelske - og det er sådan et sammenhold, som skaber holdånd. Lad derfor vennerne og skolekammeraterne træne sammen og spille på samme hold.

Alle skal spille lige meget! 
Ingen bliver bedre af at sidde på bænken og alle syndes det er sjovt at spille. Desuden er der ingen, som ved, hvem der bliver bedst som voksen - det er sjældent "børnestjernerne" bliver "voksenstjerner". Et kredsmesterskab er ikke et mål i sig selv, og det er derfor en misforståelse kun at bruge de bedste for at vinde kampene. Lad alle spille lige meget, lad alle få lov til at spille fra start og lad alle spille forskellige pladser på holdet, men pres dem ikke til det.