Velkommen til LKB's fodboldafdeling
I LKB Gistrup træner vi efter principperne i DBU's Aldersrelateret træning, og derfor opdeles børnene efter ovenstående model.
LKB spiller sine hjemmekampe på Gistrup stadion, der sammen med Gistrup Idrætscenter ligger smukt placeret ved foden af Lundby bakker. Der er fine busforbindelser fra city gennem universitetsområdet.
Vi tilbyder fodbold for begge køn og alle aldersgrupper. Vi har altid plads til nye medlemmer.
Hvert år i Kr. Himmelfartsferien afvikler vi den store internationale ungdomsturnering LKB-Cup med over 100 deltagende hold.
|
Det er LKB's fodboldafdelings mål gennem fodbold og anden kulturel virke at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.
Det er afdelingens mål at få flest mulige til at deltage i foreningens aktiviteter og gennem kammeratskab og sammenhold at fremme den sportslige udvikling.
Vi vil forsøge at forbedre såvel den enkelte udøvers, som de enkelte holds sportslige formåen, dog således at ingen idrætslig udvikling må skade kammeratskab og sammenhold.
Vi ønsker at have de bedste mulige ledere, såvel sportsligt som administrativt, så foreningens aktiviteter kan foregå under ordnede forhold.